We ride as one 2025

Sæt kryds i kalenderen - du skal på tur med Ducati.
For fjerde år i træk har Ducati forhandlere verden over planlagt en spændende køretur for Ducatister - og i år skal vi være med igen.
Datoen er fastsat til lørdag d. 3. maj 2025, hvor vi skal køre tur sammen. Vi er gået i gang med planlægningen og håber at mange danske Ducatister har lyst til at køre med os.
I 2024 var der verden over ca. 18.000 Ducatister, fra mere end 50 lande, med i eventet We ride as one.
Alle Ducati-entusiaster er velkomne på vores planlagte tur. Vi starter hos F.I. Motorcyker i Sorø fra ca. kl. 10.30 - og turen kommer til at gå vidt omkring i det Vestsjællandske. Vi slutter igen i Sorø, hvor der er mulighed for at få lidt at spise, hvis man har lyst til det.
Undervejs laver vi stop, hvor vi skal hygge, sparke dæk og få taget billeder.
TILMELDING
Det er selvfølgelig helt gratis at køre med på vores tur, men da vi skal sørge for lidt forplejning, vil vi meget gerne vide hvor mange vi bliver. Det er derfor vigtigt at man tilmelder sig inden mandag d. 28. april - skriv mail til kontakt@ducatidanmark.dk - eller tryk her: tilmelding her.
Bemærk: vores tilmeldingsformular driller desværre, så for dem som allerede har tilmeldt sig via denne, skal vi desværre bede om at I tilmelder jer endnu engang via mail. Beklager ulejligheden.
Vi glæder os!