Ducati Monster
Ducati Monster - Let, kompakt og kraftfuld
Ducati Monster lever bestemt op til sit navn. Uanset om du er til sports-, by- eller landevejskørsel, vil du med en Ducati Monster opnå ultimativ køreglæde.
Her i foråret tilbyder vi et gratis kørekursus til kunder som køber en ny Monster - Læs mere her.
Ducati Monster kommer i sin letteste og mest kompakte form nogensinde. Opskriften på Ducati Monster er inspireret af det originale design fra 1993, og i dag leveres motorcyklen med en sportslig motor, der vil give dig et sus i maven. Prøv Ducati Monster og oplev selv følelsen af monsterkræfter på egen krop!
Ducati udvider Monster-familien med en hyldest til Formel 1-legenden Ayrton Senna – Monster Senna. Se den her.
Med sin lette vægt på blot 166 kg får du en motorcykel, der ikke blot er let at køre og håndtere, men samtidig er hurtig og sikrer en sjov tur. Det slanke design er skabt for, at du som fører har lettere ved at håndtere køretøjet, selv når Ducati Monster holder stille.
Med de nye funktioner er motorcyklens performance endnu bedre end hidtil og giver dig en forbedret køreoplevelse.
Udstyrsniveau og tilbehørspakker for Ducati Monster
Ducati Monster er unik i sig selv – men du kan gøre den endnu mere unik og tilpasse motorcyklen til lige det design, du ønsker. Vi tilbyder en lang række cover kits og sticker kits, så du kan give din Ducati Monster netop det udtryk, du ønsker.
Oplev mulighederne for customization her.
Med cover kits kan du gøre din motorcykel helt unik og udtrykke din personlige stil, mens sticker kits er for dig, der blot ønsker at fremhæve din Ducati Monsters sportslige former. Ducati Monster kan også tilpasses med en række af tilbehør, der øger motorcyklens performance, såsom den dobbelte Termignoni lyddæmper med endestykker af kulfiber (godkendt til brug på offentlig vej).
Den nye Ducati Monster - Agilitet og komfort i perfekt harmoni
Den nye Ducati Monster er designet, så den er mere agil og intuitiv. Styrevinklen er øget til 36°, hvilket gør håndteringen ved start og lave hastigheder meget lettere.
Komforten på Monster-modellen er ligeledes optimeret ved bl.a. at have bragt styret tættere på førerens krop, så kørestillingen nu er mere lodret. Med den lavere sædehøjde og muligheden for at tilpasse denne er fødderne også placeret tættere på jorden, og der er samtidig gjort plads til, at du ikke skal bukke benene alt for meget under kørsel.
Med den nye Ducati Monster er du altså garanteret en let kørsel med stor komfort og kontrol – uanset kørestil eller terræn.
Ducati Monster med ny teknologi
Ducati Monster leveres med banebrydende teknologi, og som standard er den udstyret med fuldt justerbar kurve-ABS, Tracktion Control og Wheelie Control. Monster leveres også med Ducati Quick Shift (DQS) som standard, der giver dig mulighed for at skifte gear uden brug af koblingen.
Ducati Monster er ligeledes udstyret med Launch Control, der sikrer lynhurtig acceleration – en teknologi, der normalt er forbeholdt den professionelle motorcykelverden. Trods den hurtige acceleration har du stadig fuld kontrol med det nyeste ABS-system, som kan justeres til tre forskellige niveauer.
Ducati Monster er også understøttet af Ride-by-Wire teknologien, som giver dig mulighed for at indstille motoren til forskellige køretilstande alt efter din kørestil og behov. Dette ændrer motorcyklens karakter, så den tilpasses vejrforhold, kørestil og førerens kørefærdigheder. Så uanset om du er en nybegynder eller en erfaren fører, kan du betjene dette Monster.
De tre forskellige Riding Modes optimerer desuden motorens ydeevne efter den valgte kørestil: Sport, Touring og Urban. Så uanset om du er til sporty, touring eller bykørsel, kan Ducati Monster indstilles til hvad end, der tilfredsstiller din køreglæde.
Alt ved Ducati Monster er moderne – selv instrumentpanelet, der er udstyret med et 4,3” TFT-farvedisplay. Dette viser både omdrejningstæller, aktuelt gear, lufttemperatur, brændstofniveau og information fra Ducati Multimedia System (DMS), der forbinder smartphonen til motorcyklen via Bluetooth (fås som tilbehør).
Motoren i Ducati Monster
Ducati Monster er udstyret med en kraftig motor i det letteste design nogensinde. Den nye Ducati Monster er udstyret med en 937 cc tocylindret Desmodromic Testastretta 11° motor. Den nyeste version har en vægtreducering på hele 2,4 kg, som er med til at øge motorens ydeevne.
Motoren i Ducati Monster lever op til den nye Euro 5-godkendelse, og alligevel leverer den højere effektniveauer end tidligere modeller. Monster har en maksimal effekt på 111 hk ved 8.150 omdrejninger/min og et maksimalt drejningsmoment på 9,5 Kgm ved 6.500 omdrejninger/min.
Den ekstra kraft betyder dog ikke, at den nye 937 Testastretta-motor kræver ekstra pleje. Motoren har lange vedligeholdelsesintervaller med olieservice ved 15.000 km og ventiltjek ved 30.000 kørte km.
Designet med en Ducati Monster fra 1993
Designet på den nye Ducati Monster er inspireret af modellen fra 1993 og går godt i spænd med resten af Ducati-familiens design, der kommer til udtryk i de rene linjer samt motorcyklens kompakthed og lethed. Motorcyklen er ligeledes udstyret med den ikoniske bison-back-formede tank og den runde fuld-LED forlygte.
Motorcyklens design er præget af en kombination af teknologi, sport og elegance, der i sin enkle form uden overflødigt udstyr sørger for, at du kommer hurtigt og uhindret frem.
Ducati Monster lever bestemt op til sit fulde navn. Med forførerende linjer afspejlet i det smalle sæde, den muskuløse tank og sidepanelernes volumen får du ikke en mere sporty motorcykel end denne – et ægte Monster.
Specifikationer for Ducati Monster
Læs omkring hver Ducati Monster variant der er og find din næste motorcykel
Kontakt nærmeste Ducati forhandler for mere info og en prøvetur på Ducati Monster.