Ducati Danmark

Officiel dansk Ducati importør

Ducati Monster 1200 S

/link/79ebb77633224003ab0e7d35a986c289.aspx

 

 

Monster 1200 S - Et fremadrettet ikon

  • Pris fra kr. 269.400,- (incl. lev. omk. 1.990)
  • Farve: Ducati Red og Liquid Concrete Grey

Endnu et skud til Ducati Monster 1200-familien er Monster 1200 S – en eksklusiv version, der bringer endnu mere sport til maskinen. Dette er takket været den justerbare Öhlins-affjedring, racer-bremsesystemet og 3-egede Y-fælge med den eksklusive ”S”-grafik.

Konceptet og bag Ducati Monster 1200 S er gennemgående for hele Monster-familien. Det traditionelle og klassiske design har fået en overhaling og maskinen er blevet mere strømlinet, mere muskuløs og mere frygtindgydende. Kort sagt – mere Monster! Maskinen er unik og smuk som aldrig før.
Der er tænkt over alt ved maskinen, den er gennemført til punkt og prikke så du både er sikret en maksimal køreglæde samtidig med at sikkerheden stadig er i top.


Derudover kommer Ducati Monster 1200 S ligeledes med Ducatis kendetegnende Riding Modes, hvor du via et farve TFT-display er i stand til at ændre maskinens ydeevne. Du har mulighed for at vælge mellem 3 forskellige Riding Modes – henholdsvis Sport, Touring og Urban. Motorcyklens ydeevne og styrke bliver ændret heraf og sikrer dig dermed den største køreoplevelse og sikkerhed.
Maskinen er ligeledes udstyret med Ducati's ”Ride-by-Wire”, hvormed du opnår endnu større magt over maskinens egenskaber. Den er helt og aldeles i din magt og du har nu mulighed for at ændre på niveauet på eksempelvis ABS, Ducati Traction Control m.m.

Ducati Monster 1200 S får sine 147 HK fra en vandkølet, Testastretta 11° L-Twin motor med 2 desmodromiske cylindre. Motorcyklen er blevet markant bedre til at håndtere sving og kurver og sikrer føreren endnu større køreglæde end tidligere. Tanken har gennemgået en vild forbedring og forandring og byder op til dans på landevejene med sine 16,5 l.
Med et justerbart sæde er du i stand til at tilpasse maskinens køreglæde lige efter dine behov og rykke din køreglæde yderligere.
De gennemgående forskelle mellem Monster 1200 og Monster 1200 S er foruden tørvægten en fremragende Öhlins-affjedring både for og bag, fantastiske forbremser, carbon forskærm og led blinklys. Det hele er med til at understøtte målet med at skabe en endnu mere sporty udgave til Monster-familien. Designmæssigt er det stadig et sportsikon og den er præget af ren rå styrke. Den er strømlinet med et råt twist – der er dømt en fantastisk køreglæde udover det sædvanlige – en oplevelse i topklasse bag på en Ducati Monster 1200 S.


Drømmer du om at svinge benene omkring en rigtig Ducati Monster 1200, så kan du ikke blot vælge den i den klassiske og traditionelle Ducati Red, men ligeledes den nye, rå Liquid Concrete Grey. Det er en mere skinnende pastelgrå, der bliver perfekt kombineret med en sort ramme og fælge som igen understreger maskinens personlighed – et Monster.

Hvis du har lyst til at opleve køreglæde på en helt ny facon og dermed tilføre mere fart og spænding i livet, så find din nærmeste forhandler og bestil en prøvetur nu. Oplev hvordan silhuetten fra 1993 er blevet genfødt med mere råstyrke, kompromisløs kvalitet og spænding udover det sædvanlige.  
Som man siger – Bedre. Hurtigere. Monster.